Søg optagelse

TRIN FOR TRIN

Du henvender dig til skolens kontor på mail eller telefon og aftaler en tid med vores studievejleder. Se venligst nederst på siden, hvis du er tilknyttet et jobcenter.

Du kommer til samtale hos studievejlederen. Du skal huske dine eksamensbeviser fra Folkeskolen og evt. andre skoler, du har gået på.

Eller du kan udfylde ansøgningsskemaet og aflevere eller sende det til os pr. brev eller e-mail:

Hvis du sender din ansøgning til os skal du huske at vedlægge en kopi eller en scanning af dit eksamensbevis fra 9. klasse og evt. andre skolepapirer. Du kan også aflevere din ansøgning til os personligt.

BEMÆRK! Hvis du er under 18 år, skal du søge optagelse via optagelse.dk

Du får at vide, om du er optaget

Du får besked via telefon, til samtalen med studievejlederen eller pr. brev. Under alle omstændigheder sender vi dig et optagelsesbrev, hvor vi bekræfter din optagelse.

Først når vi kan se, at du har betalt indmeldelsesgebyr og undervisningsafgift, er pladsen din.

Hvis du ikke hører noget fra os om manglende betaling, har vi modtaget dine penge og du behøver ikke henvende dig for at spørge.

To gange inden skolestart i august modtager du et brev fra os med information om din skolestart på Akademisk Studenterkursus. Det første brev kommer lige inden sommerferien. Det næste brev med information om den første tid på skolen kommer lige i starten af august.

Hvis du først er optaget sent dvs. i slutningen af juni eller i juli, modtager du kun det andet brev fra os.

Skolen holder sommerferie i ugerne 28, 29, 30 og 31. Du kan ikke ringe til os i den periode, men du kan altid skrive til skolens mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og du vil modtage svar i løbet af nogle dage.

HVIS DU ER TILKNYTTET JOBCENTER

Er du tilknyttet et jobcenter og berettiget til at tage en uddannelse hos os, skal du tage kontakt til din sagsbehandler. Det er muligt at få uddannelsen betalt af kommunen. I henhold til Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven) skal Akademisk Studenterkursus opkræve betaling af din bopælskommune for at du kan tage en uddannelse hos os.

COMPUTER

Som kursist på Akademisk Studenterkursus forventes det, at du medbringer din egen computer eller tablet til brug i undervisningen.