ASKs historie - kort fortalt

I en tid, hvor gymnasiet endnu ikke er alment og studentereksamen er forbeholdt de få, fødes idéen til Akademisk Studenterkursus.

I 1923 ser mag. scient. Valdemar Andersen sammen med Detlev Müller, Reidar Tvermoes og Hal Koch et behov for at tilbyde voksne, der af sociale eller økonomiske årsager er afskåret fra at gå på gymnasiet, muligheden for at tage en studentereksamen under andre alternative former. I 1924 opretter de derfor Skindergades Kursus, der siden hen bliver Akademisk Studenterkursus.

I begyndelsen er kurset ejet af Valdemar Andersen og holder til i et par lejligheder i Skindergade i indre København. Ret hurtigt bliver uddannelsen formaliseret, således at en studentereksamen fra ASK bliver et toårigt forløb i modsætning til det treårige forløb på det almene gymnasium. Dette er stadig tilfældet.

ASK tilbyder fripladser til unge mennesker, som ikke har de økonomiske midler til selv at betale for uddannelsen. Mange senere berømte danskere tager studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus heriblandt professor dr. teol Johannes Sløk, der begynder sin imponerende akademiske karriere på ASK og ikke mindst forfatterne Benny Andersen og Dan Türell. Det er også hér, at Ida fra DR's TV-serie Krøniken får huen på. I 1980 skriver Johannes Sløk i sine erindringer, at det er et mindre mirakel, at han får en friplads på ASK, således at han kan indfri sin drøm om en uddannelse.

Kurset vokser langsomt og flytter ad flere omgange til forskellige adresser og større lokaler. Da kurset i 1960’erne er allerstørst, tæller det 1500 kursister og flytter til Titangade, hvor vi stadig har til huse. Skolen udbyder på dette tidspunkt både undervisning til mellemskole- real og studentereksamen. Og der er både dag- og aftenhold. 

Den gennemsnitlige kursist er i mange år 25 år og forsørger sig selv ved at arbejde om dagen. Uddannelsen tages på aftenhold. Senere bliver der mulighed for at tage studielån, inden SU’en i 1970’erne indføres, og kursisterne ikke længere er afhængige af at skulle tjene penge.

Indførelsen af SU, oprettelsen af HF og udbygningen af gymnasiekapaciteten i Danmark betyder en nedgang i antallet af ansøgninger til ASK, og skolen må i 1980 nedlægge aftenholdene. I Folketinget stilles forslag om at nedlægge studenterkurserne, men mange folketingsmedlemmer har selv taget deres studentereksamen på et af landets studenterkurser, og forslaget bliver nedstemt.

De næste 30 år falder søgningen til ASK støt, og da skolen er mindst tæller den to klasser pr. årgang. Denne udvikling vender i 2012, da ASK som det første gymnasiale uddannelsested i Danmark udbyder arabisk som 2. fremmedsprog. Skolen er siden vokset eksplosivt, og ved skoleårets start i 2014 havde skolen det største antal ansøgere i mange år fordelt på fem førsteårsklasser.