2-årig HF
En hf giver mange muligheder
HF er en 2-årig gymnasial uddannelse, der giver et bredt kendskab til forskellige emner - fx sprog, naturvidenskab og samfundsforhold - og forbereder dig fagligt til at tage en videregående uddannelse.
HF er målrettet dig, som ønsker at læse videre på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse og fx uddanne dig til lærer, sygeplejerske, laborant, finansøkonom, jordbrugsteknolog eller socialrådgiver. Mulighederne er mange.
Hvis du ønsker at tage en lang videregående uddannelse på universitetet efter din HF-eksamen, kan du vælge at supplere din HF med en udvidet fagpakke, som tager et halvt år, hvor du kan løfte nogle fag til
A-niveau. Dvs. at din HF sammenlagt tager to og et halvt år.
Vælg mellem 2 linjer
Hør mere om hf på nørrebro gymnasium
Faq - få svar på dine sporgsmal
Uddannelsen er opdelt i fire semestre. Første og andet semester består af undervisning i obligatoriske fag. På andet år skal du vælge mellem to linjer: den samfundsfaglig-erhvervsøkonomiske, som indeholder samfundsfag B og erhvervsøkonomi C, eller den sundhedsfaglige, som indeholder biologi B og psykologi C.
Som valgfag på 3. og 4. semester kan du vælge mellem tre fag på B-niveau: matematik, mediefag og religion.
Den 2-årige HF adskiller sig fra den 2-årige STX ved, at du ikke får standpunktskarakterer, men i stedet skal til eksamen i alle fag. Du afslutter mindst et fag efter hvert semester.
Den 2- årige HF har også færre fag på A-niveau end den 2-årige STX og er mere praksisorienteret. I løbet af uddannelsen er indlagt praktik- og projektforløb, som skal vise dig, hvordan du senere vil kunne bruge den viden, du tilegner dig, på et kommende studie og job.
Du kan begynde på HF efter 9. klasse.
Interesseret?
Jeg vil gerne ringes op og høre mere
Jeg vil gerne søge optagelse