Trin for trin

1

Du bliver kontaktet af en studievejleder

2

Du kommer til samtale med en studievejleder

3

Du får at vide, om du er optaget

1 - Du bliver kontaktet af en studievejleder

Vores studievejleder kontakter dig til en snak og aftaler en nærmere samtale omkring din muligheder.

2 - Du kommer til samtale med en studievejleder

Inden samtalen hos studievejlederen kan du downloade og udfylde vores ansøgningsskema for optag på første år. Hvis du søger ind på 2. år, skal du udfylde et lille tillægsark for 2. år og medbringe det tillige med ansøgningsskemaet til samtalen. Du kan også udfylde det sammen med studievejlederen under samtalen. Til samtalen skal du huske at medbringe dine eksamensbeviser fra grundskolen og eventuelt andre skoler, som du har gået på. Hvis du har gået på en ungdomsuddannelse, skal du også medbringe fraværsoversigt.

3 - Du får at vide, om du er optaget

Du får besked, om du er optaget via telefon, til samtalen med studievejlederen eller pr. mail. Under alle omstændigheder sender vi dig et optagelsesbrev pr. mail.

Når vi kan se, at du har indbetalt indmeldelsesgebyr og undervisningsafgift, er pladsen din.

Inden skolestart modtager du en mail fra os med nærmere information om, hvor og hvornår du skal møde første skoledag, og andre oplysninger.

KONTAKTFORMULAR

Udfyld nedenstående kontaktformular, så kontakter vores studievejleder dig og hjælper med din optagelse.

Vores studievejleder vil kontakte dig inden for 2 hverdage
Hør vores rektor fortælle om optagelsesprocessen

FAQ - FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

Hvad er forskellen på en studentereksamen fra Nørrebro Gymnasium og en HF-eksamen?

Studentereksamen fra NBG er præcis den samme som en studentereksamen fra et 3-årigt gymnasium. Du bliver bare student et år tidligere. 

Tager du en STX kan du i nogle fag opnå højere niveau end i en HF-eksamen, og du skal kun til eksamen i de fag, der bliver udtrukket. I løbet af året får du både termins- og årskarakterer. 

Tager du en HF, skal du til eksamen i alle fag, og du får hverken termins- eller årskarakterer.

Kan jeg komme direkte fra 2. og 3.g ind i en 2. års-klasse på Nørrebro Gymnasium?

Ja, hvis du har afsluttet 2.g, kan du komme direkte ind i en 2. års-klasse. Hvis du har påbegyndt 3.g, men ikke afsluttet året, kan du også komme direkte ind i en 2. års-klasse og gøre din studentereksamen færdig.

Kan jeg søge merit for allerede afsluttede fag?

Har du tidligere afsluttet et eller flere fag på gymnasiet, HF eller VUC kan du søge merit for fagene hos os. Der gælder en række regler på området, som du kan læse mere om i bekendtgørelsen om merit i de gymnasiale uddannelser.

Du skal søge om merit ved uddannelsens start på baggrund af en ansøgning. For at kunne give dig merit, har vi brug for en udskrift af din eksamensprotokol med stempel og underskrift fra den skole, hvor du har afsluttet faget/fagene.
Du får besked om, når der kan søges merit.

Da den 2-årige STX er lidt anderledes opbygget, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få merit for alle fag.

Skal vi ringe dig op til en snak?