Gym-forberedelse

INTRO

Har du været ude et år efter grundskolen eller været ude af uddannelsessystemet en tid? 
Vil du gerne afprøve, hvad det vil sige at være gymnasieelev?

Så er et Gymnasieforberedende forløb måske lige noget for dig!

Hvert forårssemester udbyder vi et Gymnasieforberedende forløb, som afsluttes med eksamen i maj / juni eller i august ved maj-opstart.

Næste holdstart er: Mandag den 22. februar 2021

Målet med kurset er at forberede dig og andre målrettede og motiverede unge på at begynde på STX, HF, HHX, HTX eller EUX enten hos os eller på et andet gymnasium. Alle elever får tilknyttet en lærer som mentor, der undervejs i forløbet tilbyder samtaler, hvor I sammen evaluerer din faglige og sociale trivsel. Du tilbydes også samtaler med vores studievejledere, som kan vejlede sig i dit valg af uddannelse, når du har færdiggjort det gymnasieforberedende kursus. Desuden er der på forløbet udvidet lektiehjælp til alle, som har behov for det.

Kurset består af undervisning i dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. Dansk og engelsk som HF-enkeltfag og samfundsfag som enkeltfag. Samfundsfag er på gymnasieniveau og meritgivende for STX, dvs. at du kan få overført din eksamenskarakter til dit eksamensbevis og ikke skal tage faget igen, hvis du begynder på STX efter sommerferien.